Vinter Out-door træning

Antal tilmeldte: 17/40 Årgang: 1922-2006 Pris: 325,00 DKK
24/10/2022 - 03/04/2023 Birkerød Skole Mandag 18:00-19:00 Instruktør: Helene Vilsen
Beskrivelse

Mødested: I skolegården ved hallen på Birkerød Skole, Birkerød Parkvej 12.
Out-door træning er for alle over 16 år, der kan lide puls og styrketræning i frisk luft. Vi bruger området omkring skolen, hvor der er flere udfordrende legepladser, græsarealer, bakker og trapper, samt en lille skov med grene og stammer, som vi svinger, løfter, kaster og træner på. Alle muskler bliver brugt og styrket. Lattermusklerne bliver også rørt, da vi har der sjovt. Vi løber ikke ret meget og træner hovedsaglig puls på stedet. Alle kan være med, idet det er kendetegnende for denne måde at træne på, at alle øvelser kan udføres i flere sværhedsgrader. Det er tilladt at skifte mellem sværhedsgraderne undervejs, bare man holder sig igang. Har man skavanker af den ene eller anden art, siger man bare til, og så viser jeg en alternativ øvelse. På den måde bliver vi gradvist stærkere og får en bedre kondition.

Vi træner hver mandag kl. 18-19 fra 24.10.22 - 3.4.23. 

Efter påske bliver det muligt at tilmelde outdoor i sommergymnastik programmet frem til midt juni.

Vel mødt med godt humør, gå på mod og et par havehandsker.

Helene Vilsen.

Allerede tilmeldte på #139 Out-door træning får reduceret pris (500 kr) ved at skrive til webmaster@skjold-gymnastik.dk 

Out-door træning indgår ikke i rabatordningen

 

Pris: 325,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Helene Vilsen

helenevilsen@gmail.com

Instruktør på HIT og Out-door træning

Jeg har været instruktør i Skjold siden 2004, og her siden 2018 trænet hold med hård motion.
Det er vigtigt for mig, at vi træner skånsomt, selvom vi træner hårdt. Vi skal kunne holde til det uden skader. Derfor går jeg op i grundig opvarmning, mobilitetsøvelser, så vi bevarer eller skaber større bevægelighed i leddene, og at vi udfører øvelserne korrekt for at undgå unødig belastning. Jeg bruger derfor tid på at vise øvelserne og korrigere deltagerne.
Det, der år efter år, får mig til at tage hold, er dog ikke udelukkende for træningens skyld. Det er fordi, det er sjovt. Vi knokler og griner, og jeg går altid glad og opløftet hjem fra træning.
Til dagligt er jeg sygeplejerske i Egedal kommune, og har boet i Birkerød siden 2000 med min familie.