VELKOMMEN TIL SKJOLD GYMNASTIK BIRKERØD!
🎄 Juletræsfest 2025 🎄

Af hjertet tak til alle som var med til at gøre vores juletræsfest d. 6. december til en dejlig eftermiddag 🎅
Hele 300 var i år tilmeldt - og lidt flere dukkede op i døren. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning!
Vi nød at opleve så mange glade børn i hallen, som havde medbragt både forældre og bedsteforældre. Der blev leget og sprunget, spist æbleskiver, drukket saft og gløgg (naturligvis kun de voksne). Der blev danset Fireball - Skjolds efterhånden faste fællesindslag, og vores dygtige Streetdance-piger og Hiphop Girlstyle-hold lavede en flot mini-opvisning. 👯♀️
Tak til alle instruktører og frivillige, som knoklede for at skabe de hyggeligste rammer. Uden jer - ingen Skjold Gymnastik!
Vi håber at alle gik glade hjem, og at I får en dejlig jul. 🎄
Se flere billeder fra dagen på hjemmesiden under "Galleri".



Nye sponsorer i Skjold Gymnastik Birkerød
Vi er utroligt glade for at kunne præsentere vores nye sponsorer til vores dygtige konkurrencehold, TeamGym:

Med sponsoraterne til TeamGym har vi bl.a. kunnet styrke holdånden med fælles træningstøj. Desuden får vi mulighed for at leje os ind i springcentre rundt på Sjælland i løbet af sæsonen, hvilket giver stor værdi i træningen op mod vores konkurrencer. Sidst men ikke mindst bruger vi den lokale opbakning til at styrke det sociale bånd på holdet via arrangementer uden for gymnastikhallen.
Hjælpen fra vores sponsorer er helt afgørende for, at vi fortsat kan udvikle vores TeamGym-hold og sikre det høje niveau, vi er kendt for, så stor tak til Rema1000 Birkerød, danbolig Birkerød og Nordkysten A/S for deres økonomiske støtte.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Foreningen benytter det lille lokale ved siden af hovedindgangen i Søndervangshallen som klublokale. Her vil alle medlemmer og interesserede kunne møde en repræsentant fra foreningen hver tirsdag aften i sæsonen, mellem kl. 19 og 21.
Alle er velkomne til at kigge forbi hvis man skulle have et spørgsmål om hold eller andet. Vel mødt :-)
På bestyrelsens vegne - Venlig hilsen Jakob Kirkegaard (Webmaster)